mandag den 19. september 2011

Guide til internet shopping UPDATE

Vi har fået en del spørgsmål omkring de internet butikker vi bruger og skriver om. Derfor har jeg prøvet at stykke en lille guide sammen som forhåbentligt kan svare nogle af de spørgsmål.

Vi bruger som regel de samme internet butikker, så det er dem jeg vil skrive om. Men først lidt generelt om toldregler osv.

Skat.dk skriver dette om at købe varer på internettet  udenfor EU:


Told
Hvis pakkens samlede værdi overstiger 150 EUR (1.150 kr.) skal du betale told af hele pakkens værdi.
Det specifikke toldbeløb afhænger af hvilken vare du køber.

Moms
Hvis pakkens samlede værdi overstiger 80 kr. skal du betale moms af hele pakkens værdi.
Hvis pakken indeholder alkohol (fx spiritus, øl og vin), parfume, toiletvand eller tobaksvarer skal du betale moms uanset pakkens værdi.

Gebyr for behandlingen af din pakke
Vær opmærksom på, at transportøren eller kureren opkræver et gebyr for at behandle din pakke. Dette gebyr har ikke noget med SKAT at gøre.

Skat har lavet en guide til hvad man skal betale www.skat.dk/internethandel

Man kan også læse om disse regler på postdanmark's hjemmeside.


Transdesign.com
Når man handler på transdesign.com kan man ikke se hvad ens pakke kommer til at koste i fragt før man har tilføjet varer til kurven. Når man har valgt sine varer tjekker man ud, og man kan enten fortsætte ved at registrere sig (feks hvis man har tænkt sig at købe derfra igen) eller fortsætte uden. Man taster derefter alle sine oplysninger ind inkl sine kort oplysninger. Man betaler IKKE ved at klikke videre. På næste side vælger man den fragt man gerne vil benytte sig af. Der er flere forskellige og til forskellige priser. Der er UPS og USPS. UPS er privatfirma og USPS er ligesom det danske postvæsen... bare i USA :D Når man har valgt den ønskede fragt klikker man videre og derved betaler man. Man får så en mail med ens faktura som man så lige kan kigge igennem. Er der fejl kan man skrive til dem og få den ændret. Man får et nummer så man kan følge ens pakke igennem systemet. (der er nogle ting som de ikke sender med fly. feks neglelak displays og spray flasker der ikke er på pumpe) Men man kan se på ens faktura hvilke ting der er udeladt. Transdesign.com er et amerikansk websted og der kommer derved told osv på varerne efter de regler der står på skat.dk

Beverlybeaute.com
Hos Beverlybeaute har de en fast fragt pris. Den hedder £5.90 og hvis man køber for mere end £99.00 er det gratis. Men så skal man også købe meget. Selvom der står at de sender med USPS (altså det amerikanske postvæsen), så har vi aldrig blevet pålagt told osv. Og vi har købt derfra mellem 5-10 gange. På pakkerne derfra har der tit stået value $10. Der står følgende på deres webside "There is no fee on Custom Duty Tax." Hvilket betyder at der ikke kommer told på.
Når man har valgt sine varer, tjekker man ud og man kan også vælge om man vil registrere sig eller fortsætte uden. På næste side udfylder man adresse, kort info osv og når man trykker på den røde knap Submit nederst har man altså købt sine varer. Man får så en mail med sin faktura.

Nailsupplies.us
Jeg har kun handlet en enkelt gang på denne webside, men vil lige skrive lidt herom. Man gør nogenlunde som hos Transdesign.com (da de er ejet af samme firma). Dog skal man registrere sig. Det er gjort lidt nemmere, da man kan følge med i hvor langt man er i tjek-ud processen. Man får også en mail med sin faktura. Jeg vil dog lige påpege at de skrev til mig, at de havde sat pakkens værdi til $10 og undlod at vedlægge en faktura i pakken, så da postdanmark åbnede min pakke godtog de altså ikke at værdien i pakken kun var $10. Så jeg måtte finde min faktura frem og maile den til dem før de ville sende mig min pakke. Så jeg kom til at betale told osv. Jeg ville have ønsket at de ikke gjorde dette næste gang, selvom de sikkert bare troede, at de gjorde mig en tjeneste ang told osv. Men ville ha undværet at skulle sende papirer til postdk. Næste gang beder jeg dem bare inkludere fakturaen.

Beautybay.com
Når man kommer ind på denne webside, bliver man først spurgt hvilket land man kommer fra og hvilken valuta priserne skal vises i. Hvilket gør det lidt nemmere, end man skal have en valuta omregner i gang. Fordi beautybay også sælger alt muligt andet makeup udover neglelak, kan det være lidt svært at gennemskue hvilke mærker de har. Så jeg nævner lige hvilke der har neglelak; Ciate, Essie, Illamasqua, Leighton Denny, Mavala, Models Own, Nails Inc, Nailtiques, Nubar, OPI, Orly, Paul & Joe, RMK, Seche Vite (toplak).
Deres fragtpriser hedder £3.50 for første vare og derefter 50p pr ekstra vare. Det svarer til ca 30 kroner og 4 kroner pr ekstra vare.
Når man tjekker ud bliver man så tildelt en fragtpris i danske kroner, når man har valgt land og valuta til at starte med. Fragten er blevet gratis! Dernæst skal man registrere sig, skrive sine adresse samt kort oplysninger og betale. Meget simpelt.

Mht hvor lang tid det tager for ens pakke at komme, så er det meget forskelligt. Det kommer an på hvor i verden de bliver sendt fra. Fra USA bør man regne et par uger. Fra England en uge og i danmark under en uge. Men det kan variere. Det er altid godt at bede om et forsendelsesnummer/trackingnummer så man kan følge med undervejs på feks UPS.com, USPS.com, Postdanmark.dk 

Vi har købt en del andre steder fra, som jeg ikke vil gå i detaljer med, men vil nævne dem her, så hvis nogen har spørgsmål til de websider, er i velkomne. Hvis ikke den webside du vil købe fra står her, så skriv til os og så vil vi prøve at hjælpe jer allilgevel.

Ebay.com, Barrym.com, Asos.com, 8ty8beauty.com, Head2toebeauty.com, Affinitynailandbeauty.com, eyeslipsface.dk, Essie.com, Fabuloustreet.com, Modelsownit.com

Er der andre spørgsmål er I naturligvis også velkomne til at stille dem. Vi vil prøve at hjælpe så godt vi kan.

Sussi

68 kommentarer:

Sanne sagde ...

Fantastisk blogindlæg - lige hvad jeg ønskede mig. Håber I lægger det som link under FAQ, så man kan vende tilbage til det hele tiden.

Og tænk at TransDesign holder OPI hemmeligt - mærkeligt! ;) Men fedt tip!

Har I set OPIs nye Halloween kollektion? Jeg er helt vild med den selvlysende lak - det er da for sejt. Man kan købe et sæt med en sort crack og den selvlysende her:
http://www.beauty4nails-body.co.uk/index.php?do=catalog&c=opi%7Copi_halloween_2011

Det tror jeg jeg forærer mig selv ... lige NU!

Stine sagde ...

Virkelig en stor hjælp! Det kan være utroligt uoverskueligt med alle de forskellige steder med forskellig fragt og forskellige regler! Så tusind tak for det :)

lauriestrode sagde ...

Og Beautybay er uden konkurrence på prisen når det kommer til Nubar lakker: 42 kr.!!! Det kan man ikke engang få dem til når man køber dem fra USA.

Denise sagde ...

Kunne rigtig godt tænke mig at høre om Essie.com :D Hvis det er muligt

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Sanne.. ja det må jeg lige huske at gøre :D
Jeg har en selvlysende lak fra china glaze. den virker ikke super godt, men den virker hehe. Jeg tror nu at jeg vil holde igen med at købe OPI's.. :D Men de andre ser fede ud.

Stine.. Var så lidt :D

Lauriestrode.. jeps har også købt nogle af mine nubar der.. feks Reclaim :D

Denise.. er der noget specifikt du vil vide?

Sussi

Anonym sagde ...

Hej Maja og Sussi
Jeg har set lidt på siden Transdesign.com og prøvede at ligge nogle varer i kurven, for at se hvad man skal betale i forsendelse/told.

I skriver på jeres hjemmeside i Guide til internet shoppiping.
At man vælger den fragt man gerne vil benytte sig af. Der er flere forskellige og til forskellige priser. Der er UPS og USPS. UPS er privatfirma og USPS er ligesom det danske postvæsen... bare i USA :
Vil det sige man frit kan vælge mellem dem som de nævner, i mit tilfælde tror jeg der var 4 forskellige og jeg kunne se at den med USPS var billigst eller skal man vide hvilket firma de leverer til Danmark.

Ang. Told. Skal man så regne med at der kommer en regning fra toldvæsenet for told og moms.

Håber at høre fra Jer.

På forhånd tak.
Pia

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hej Pia.. jeg så lige at du også havde skrevet til vores mail, men jeg svarer lige her, så andre kan se svaret :D Undskyld jeg ikke har fået skrevet tilbage, men jeg har ikke haft tid.

USPS er det billigste. Det er tilsvarende post danmark. Det vil sige at når din pakke kommer til dnamark vil den blive leveret af post danmark. Eller hvis du køber for mere end 80 kroner, så får du et brev fra told og skat med en opkrævning og anvisning om hvilket posthus hvor du kan hente din pakke og betale gebyret.

Vælger du den lidt dyrere UPS vil pakken blive leveret af UPS i danmark. UPS vil så sørge for at du betaler dit udestående med told og skat. De sender dig et brev med indbetalings oplysningerne.

Håber det var svar nok , eller skriv endelig :D

Sussi

Maj sagde ...

Super godt indlæg, tak :)

Anna Sofie sagde ...

Har i set at der er Essie neglelak på tilbud hos billigvoks.dk? 29 kr. :-)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Anna Sofie.. Ja det har vi, men tak for tippet :D

Sussi

Anonym sagde ...

super godt indlæg, overvejer lidt at købe nogen fimostænger over ebay:) har i et godt råd til det inden jeg bestiller?


Laura

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hej :)
Ingen gode råd, men jeg synes, at du bare skal springe ud i det. De er ikke særligt dyre, så giv det et forsøg :)
Mvh Maja

Anonym sagde ...

Har I mulighed for at fortælle hvordan det er at handle på ebay.com. Har aldrig prøvet det, og er lidt usikker på om jeg tør...

Hilsen Maria

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hej Maria.. Tak for spørgsmålet. Jeg handler meget på ebay.com mest fordi det er SÅ nemt. Man får hurtigt brugt en masse penge. Men der er også en masse penge at spare. Jeg vil anbefale at du opretter en konto hos paypal.com først. Især hvis du vil købe fra ebay.com Hos paypal indtaster man sine kontooplysninger og når man så skal betale på ebay, så kan man betale med sin paypal konto. På den måde kommer ens konto oplysninger ikke frem på ebay.

På ebay søger man bare efter det man vil ha, man kan bl.a vælge om prisen skal vises med og uden porto. Når man så har valgt, så klikker man tilføj kurv og til sidst betaler man så med sin paypal konto. Har du flere spørgsmål, så skriv endelig til os på mailen kontakt@neglenymfer.dk

Sussi

Anonym sagde ...

Hvordan er det med handel på asos.com? Kan det passe at de har en fragtmulighed, som er gratis - selv til Danmark?

Og tak for en super blog :-)

Anonym sagde ...

Hej
Lige et enkelt spørgsmål til køb hos f.eks. Beverlybeaute.com. Når I køber her skal I så betale moms af købet og evt. hvordan opkræves denne og af hvem?

Anonym sagde ...

Når I køber fra de udenlandske hjemmesider som I nævner, kommer I så altid til at betale importgebyr + moms hvis I handler for mere end kr. 80,-
Har set på nogle sider at man kan købe China Glaze til $3,0. Så hvis man forstiller sig et købt på 4 lakker til $3,0 pr. stk. og en forsendelse på $13,94, hvis der så ud over det kommer importgebyr på, på kr. 160 og moms oveni, så vil prisen for disse lakker være ca.
kr. 388,- kan det virkelig godt betale sig.

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Jeg prøver lige at forklare det med told. :D

Hvis dine varer koster 80 kroner eller derunder skal du ikke betale told, moms eller importgebyr. Forsendelsen skal ikke være en del af de 80 kroner. Det er kun selve varernes samlede pris der gælder. Hvis man køber for mere end 80 kroner, så skal man betale told af fragten også. Tolden består af 12 procent og udregnes således:

Hvis du køber et par cowboybukser fra USA til en værdi af 1.500 kr., hvor portoen er 50 kr. og toldsatsen 12%, og moms 25 %.


​Told 12 % af varens værdi + porto​
Moms​ 25 % af varens værdi + porto + told
Importgebyr​ ​ 160.00 kr.​

Anonym.. Hvis du køber for mere end 80 kroner er det sjældent man "slipper igennem". Men som jeg skriver overfor, at hvis du holder dog under 80 kroner, så skal du ikke betale den slags.

Anonym .. Jeg har ikke betalt told når jeg har købt fra Beverlybeaute.com Jeg plejer som regel at købe for ca 2-300 kroner neglelak. Hvis der skulle komme told på fra et køb, så er det postdanmark, eller det forsendelsesfirma som hjemmesiden benytter der indkræver "regninge". Feks UPS, DHL, Fed Ex elller postdanmark.

mht Asos.com så kan jeg ikke huske det med fragten. Men nogle gange har de gratis fragt i europa. Men hvis du kan vælge den gratis fragt mulighed, så må det vel være sandt :D

Sussi

Anonym sagde ...

Hvor kan man købe Color Club?

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Anonym.. Det kan man feks hos:

transdesign.com
head2toebeauty.com/
ebay.com

Sussi

Anonym sagde ...

Hvad er det højeste i har købt for på beverly beaute, siden der aldrig er kommet told på? Altså jeg tænker bare hvis nu jeg køber for 1000 kr. og de skriver $10 på, så vil de jo få mistanke pga. pakkens størrelse eller vægt?

katfio sagde ...

Hej vil bare ligge sige til alle OPI elskere at OPI er tilbage på beverlybeaute.com :D

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Katfio, Tak for det, men de har altså været der hele tiden. :D

Sussi

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Anonym.. Jeg har købt 6 lakker max når jeg har købt derfra. Jeg har prøvet at kontakte dem for at høre ang told osv, men har ikke fået svar fra dem.

Sussi

Anonym sagde ...

Så vidt jeg kan læse mig frem til hos skat, så er skønheds produkter ikke omfattet af told, dvs. 0% told. Jeg ved dog ikke om neglelak også går ind under skønhed?

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Anonym. Jeg vil meget gerne se hvor du har fundet de oplysninger hos skat. Har du et link?

Sussi

Anonym sagde ...

Der er gratis fragt hos lookfantastic.com (engelsk webshop selvom den hedder .com) - har lige købt noget hos dem, og det tog 7 dage før det nåede frem.

Anonym sagde ...

Hej igen, jeg først lige set jeres svar nu: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2035302&vId=0 Det var her jeg fandt det og ved kostmetik står der 0%

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Anonym.. tak for linket. Jeg er dog 100% sikker på, at de gange vi har købt for mere end de 1150 kroner har vi betalt 12 procent told.

Sussi

Anonym sagde ...

Så vidt jeg ved er neglelak farligt gods i told øjemed, derfor oplever man ofte at neglelak sendt fra mindre forhandlere bliver angivet som kosmetik for at undgå problemer i tolden. Det bliver man f.eks. nødt til at gøre, hvis man sender til USA da de ellers vil afvise pakken og sende den tilbage til afsender.

Hilsen fra lauriestrode (som bliver nødt til at poste som anonym, da IE og blogger ikke har det så godt med hinanden)

Anonym sagde ...

Og jeg betaler altid told for neglelak, hvis det kommer fra Rescue Beauty Lounge, da jeg altid køber for mere end 500 kr. ad gangen derfra(lauriestrode igen :D)

katfio sagde ...

Nå ja UPS :D

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Katfio... det ser dog ud til at de nu har fjernet dem fra beverlybeaute.com Hmmm..

Sussi

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Der er ikke rigtigt noget der hedder billige OPI lakker mere.. med mindre man tager til USA og henter dem selv.. hehe

Sussi

Ida Theodorsen sagde ...

Tusind tak for det fine indlæg!
Men ved I hvor man kan købe Isadora-neglelakker? Jeg har ledt og ledt, men kan intet finde.

Hilsen Ida

Anonym sagde ...

kender i nogen steder man kan købe zoya neglelakker?

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Ida.. Isadora kan man købe i Sverige.

Anonym.. Man kan købe dem hos beverlybeaute.com

Men man kan finde de fleste lakker på f.eks sider som ebay.com

Sussi

Anonym sagde ...

Hej piger,

Det er mig igen, mig der skrev længere oppe at told på neglelak er på 0,00% .. Har lige fundet et link der siger det samme http://www.toldpriser.dk/Toldsats-Neglelak .. Det er godt nok underligt at i har betalt 12% tidligere :S

Jeg tror jeg prøver at ringe til skat i morgen og hører dem ad :) Skriver herinde igen når jeg har nye info.

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hej.. Hmm det står godt nok der, men jeg kan ikke finde de samme oplysninger på skat's hjemmeside og dem stoler jeg mest på :D

Hvis du ringer til Skat og får endeligt svar, så skriv venligst herinde, så vi kan få det reddet ud.

Sussi

Anonym sagde ...

Hej,
Prøv at kigge på amazon.co.uk. Hvis man bruger den engelske side er der ikke told på da det er inden for EU.

Har selv lige bestilt essie lakker til omkring 55kr og kan se at OPI ligger på omkring 65.

Ved ikke om det er billigere end fra US, men slipper for at bekymre mig om told :o)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Anonym.. Det er ikke helt rigtigt. Ja man kan godt bruge amazon.co.uk men hvis det man køber derpå bliver sendt til en udenfor eu f.eks kina, så kommer der told på selvom det er på .co.uk siden. Man skal altid se hvorfra tingen bliver sendt.

Sussi

Anonym sagde ...

Hej igen,

Jeg skrev en mail til SKAT og her er svaret :o) ->

Det må være nogle meget lange negle med de mængder......!

Toldsatsen på neglelak er ganske rigtigt p.t. 0%.

De 12 % lyder mere som satsen på noget tøj.

.....

Så konklusionen er: ingen told! :D

Jeg kan godt sende en kopi af mailen til jer hvis i er interesserede og vil have det på skrift + navn på medarbejderen. Ville ikke sætte navn og oplysninger herind på ham.

lauriestrode sagde ...

Hold da op, så skal jeg da lige have fundet alle mine toldkvitteringer frem og have mine penge tilbage!!!

Annemette sagde ...

Man skal ikke betale fragt på Beautybay mere :) der er fri fragt til hele verdenen

Mia sagde ...

Jeg forstår ikke hvorfor der skulle komme told, moms eller noget på når man bestiller fra BeverlyBeaute? Det er jo en engelsk side, og det høre jo inde under EU. Så det forstår jeg ikke helt? :)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Mia.. godt nok ser BeverlyBeaute ud som værende en engelsk side, men kigger man nærmere på deres info, så har de adresse i usa. Derfor kan man risikere at der kommer moms og told på.

Lauriestrode.. jeg er helt enig, vi har altid betalt told når vi har købt for mere end 1100 kroner og moms når vi har købt for mere end 80.

Sussi

Anonym sagde ...

hej
hvor køber i pladerne til jeres stamping?

naILFREAK sagde ...

hej.
jeg ville gerne vide
om fragten fra siden
ebay.com :o)
mvh
nailFREAK.

Rhys sagde ...

All things in their being are good for something.Dame Nike Free Run

naILFREAK sagde ...

hejj (igen)
jeg vil stadig gerne vide noget om fragten fra ebay.com og ebay.co.uk :o)
mvh nailFREAK.

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Nailfreak.. Hvad vil du vide om fragten? Ebay er jo en samlet side for sælgere fra hele verden, så fragten's størrelse kommer an på hvorfra varen bliver solgt. Hvis du vælger en ting, kan du se hvad fragten kommer til at koste og om de sender til danmark.

Sussi

naILFREAK sagde ...

hej!!
jeg vil bare vide vad fragten er fra ebay.com til danmark og det samme med ebay.co.uk

naILFREAK

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hej Nailfreak
Det er ikke til at sige, eftersom at eBay.com og eBay.co.uk ikke er én butik. Du skal nærmere forestille dig det som et stort loppemarked, alle butikkerne derinde er forskellige 'boder', derfor har de også forskellig fragt. Den eneste måde at finde ud af hvad fragten er, er ved at kigge på de ting du er interesseret i, hvis ikke du kan se hvad fragten bliver, må du prøve at sende en email til sælgerne.
Jeg er ked af, at jeg ikke kan give et mere konkret svar, men jeg håber, at det er til at forstå.
Mvh Maja :)

Anonym sagde ...

Hej,
Jeg har købt to neglelakker på Ebay, for i alt omkring 117 kr (med fragt). De kommer begge fra USA, men er fra 2 forskellige sælgere, så jeg skal vel ikke betale moms, da de hver især koster under 80 kr.? :)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hvis du har købt hos 2 forskellige, så er det jo 2 forskellige køb og hvis de begge er under 80 kroner kommer der ikke noget ekstra oveni :D

Sussi

Katrine Sommer sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym sagde ...

Jeg skal måske bestille noget fra Eyeslipsface.co.uk, skal jeg så betale: moms, told og alt muligt andet? hvad koster det?
Alt det jeg skal købe koster 253 kr., hvor meget kommer det til at koste til sidst, sådan ca.?

Det ville være dejligt hvis i svarede med det samme, har virkelig brug for at vide det!

Panda sagde ...

Jeg går lige heeeeelt amok over at der kommer en holograf-kollektion fra china glaze igen (LANGT OM LÆNGE!!!) til 2013, men tror næppe prisen kommer under 80kr inkl, så overvejer at bestille et større parti og betale den dumme moms og de 160 kr i gebyr.. man skal vel bare bestille nok for det kan svare sig..?!
- (se link for china glaze 2013
http://www.polishgalore.com/2012/07/china-glaze-fall-2012-through-summer.html?showComment=1348158078181#c685548479464942604 )

Panda sagde ...

Svar til anonym: Hvis varen sendes fra et EU land er svaret NEJ. Det er KUN hvis du bestiller varer UDENFOR EU du skal betale moms+gebyr (på 160kr) (evt. told, men kun hvis værdien er tilpas høj de har skrevet øverst på denne side en værdi på mere end DKKR 1150).
Så tjek på siden hvor de shipper fra (se evt evt en return adresse), men umiddelbart lyder det jo som en engelsk side og england er jo i eu.. (siden slutter med co.uk)

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Elf er en butik indenfor eu uanset om man skriver .it, .dk eller .co.uk så der kommer ikke told, gebyr og moms på dine køb derfra.

Sussi

LUCIANA BUENO VALENTE sagde ...

PARABENS PELO BLOG! ADOREI SUAS NAIL ART! JÁ ESTOU TE SEGUINDO... SE PUDER RETRIBUIR, FICAREI MUITO GRATA!

www.lupapodemulher.com.br
www.lupapodeblog.com.br

Uzmah Khilji sagde ...

Er der nogen der kan hjælpe. Inglot har lavet en ny neglelak o5m nail

Anonym sagde ...

Hej Nymfer :-)
Har I erfaringer med hvad portoen er når man køber fra 8ty8beauty? Så nogle China Glaze Texture lakker som ser spændende ud, men de skriver at portoen ikke bliver beregnet online og først kommer på bagefter, så der kan jo være en grim overraskelse i vente...

Katrine Sommer sagde ...

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at fragten fra Beautybay.com nu er gratis :)

Katrine - Snomme.blogspot.dk

Cherie Ventry sagde ...

Super godt indlæg - kender reglerne med told, men fik nogle gode links til shopping sites ;) tak for det - er ny blogger, så lidt fif til køb er herligt ;)

Cherie

Hanne samt Niels Henrik Møller Thomsen sagde ...

Prøve lige igen for kan ikke se min kommentar

Har en datter på 13 år der gerne vil købe neglelak med både alm og tynd pensel samt div deko inkl tapestrips i forskellige udgaver

Hvilken hjemmeside vil I anbefale?

Hilsen
Hanne

Negle Nymferne - Maja og Sussi sagde ...

Hej Hanne

Hvis du har mod på det, så er ebay et godt sted at starte. Der kan man få meget billigt neglelir og lak. Skal det være i en fysisk butik eller på nettet? Send evt en mail til kontakt@neglenymfer.dk så kan jeg prøve at hjælpe lidt mere.

Flashaj sagde ...

Her er en webshop med over 150 forskellige farver neglelak
http://www.coolcos.dk/billig-makeup

Send en kommentar